Politikerne vil ikke pille ved DNA-register

Selv om den europæiske menneskeretsdomstol har vurderet, at det et brud på menneskerettighederne at gemme DNA-profiler for ikke-dømte personer, vil politikerne ikke ændre på lovgivningen omkring det danske DNA-register. Som det er nu, bliver personer, som er sigtet for forbrydelser, der kan give minimum halvandet års fængsel, optaget i DNA-registeret. Det var daværende justitsminister Frank Jensen (S), som fik indført registeret, og i dag er Socialdemokraterne ikke parat til at ændre ved lovgivningen. Vi skal prøve sagen I stedet vil partiet ifølge retsordfører Karen Hækkerup give regeringen mandat til at føre en eventuel sag ved en international domstol for at beholde registeret i dets nuværende form. »Vi skal prøve sagen, lige så højt vi kan«, siger Karen Hækkerup til politiken.dk. Hun lægger vægt på, at DNA-registeret er blevet et vigtigt værktøj for politiet. »Det er stort set dagligt, at man finder frem til en forbryder, fordi man har de her oplysninger liggende i registeret. Så vi skal gøre, hvad vi kan for at sikre, at den ordning vi har kan fortsætte«, forklarer Karen Hækkerup. EU blander sig Socialdemokraterne bakkes op af Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup, som mener, at EU skal blande sig uden om. »Man må jo ryste på hovedet over sådan en afgørelse, fordi det er jo endnu et eksempel på, at EU går ind og blander sig i noget, vi har siddet og arbejdet meget med i Folketinget«, siger Peter Skaarup og fortsætter: »Min klare opfordring til regeringen er derfor, at det skal vi ikke bare stiltiende se på. Vi må meddele domstolen, at de kan godt afsige sådan nogle domme, men vi har vores lovgivning og den står vi fast på«. Et super værktøj Helt så skarp er Konservativt Folkepartis retsordfører Tom Benhke dog ikke, selv om han også mener, at registeret skal fortsætte uændret. »Jeg kan ikke se andet, end at vi bliver nødt til at fortsætte med det arkiv og register, vi har. Det er et super værktøj, der fælder et hav af banditter, og det har vi alle sammen en interesse i«, siger Tom Behnke. Han mener i øvrigt ikke, at registeret er i strid med menneskerettighederne. »Vi må gerne gemme et fingeraftryk, og så kan jeg ikke se, hvorfor man ikke må gemme en DNA-profil. Vi gemmer jo ikke en DNA-profil i forhold til personfølsomme oplysninger. Vi gemmer en talkode, som senere kan give et match. Derfor er jeg helt uforstående overfor, at menneskerettighedsdomstolen er nået frem til det resultat«, forklarer Tom Behnke.