Claus Hjort anklager skatteministeren for sortsyn

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Arkivfoto.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Regeringens stærke mand, beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V), mener, at hans partifælle og ministerkollega, skatteminister Kristian Jensen, ser for sort på dansk økonomi.

»For mig at se er dansk økonomi sund. Og det, vi skal lave nu, er en skattereform og så må vi afvente, at arbejdsmarkedskommissionen kommer med sit udspil i maj eller juni måned. Skatteministerens melding er lige lovlig pessimistisk«, siger Claus Hjorth Frederiksen.

I dagens udgave af Politiken siger Kristian Jensen som den første minister meget klart, at der ikke bliver penge til skoler, børnehaver og sygehus i fremtiden, hvis ikke regeringen spiller ud med markante reformer.

'Forhastet' reformiver
Han siger også, at den skattereform, der skal falde på plads i løbet af foråret, ikke kan redde danske økonomi alene.

Den reformiver er ifølge beskæftigelsesministeren forhastet. »Nu skal vi tage tingene i den rigtige rækkefølge. Så jeg tror, jeg er enig med det, som statsministeren har sagt om den sag: At skattereformen og bankkrisen er det store ting, vi skal tage os af nu«, siger Claus Hjorth. Pessimismen breder sig

I værste fald kan alt for pessimistiske meldinger om dansk økonomi få den økonomiske nedtur til at brede sig yderligere.

»Vi er alle sammen meget optaget af, hvordan vi sikrer, at den internationale krise ikke får for store virkninger i Danmark«, siger Claus Hjort Frederiksen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her