»Betal 70.000 kr. og bliv frisør eller kosmetolog på bare 15 måneder. Du bliver lige så dygtig som eleverne på statens fireårige uddannelse, og du er sikker på at få job efter bestået eksamen«. Det lyder næsten for godt til at være sandt, når private frisør- og kosmetologskoler reklamerer for deres korte betalingsuddannelser inden for skønheds- og wellnessbranchen.
Og det er det faktisk også, mener Socialdemokraterne. I går fremlagde partiet et tredelt lovforslag, der skal gøre hovedrent i den selvbestaltede kursusbranche.






























