I et forsøg på at skaffe flere medlemmer, sammenligner Dansk Folkeparti i en annonce kriminalitet i Danmark med New York i 1980’erne, hvor kriminelle bander hærgede gaderne. »København ligner efterhånden New York anno 1980 på en dårlig dag. Men New York fik man gjort op med skyderier og organiserede drab. Det mangler vi stadig i Danmark«, står det i annoncen, der 17. februar sprang i øjnene, hvis man åbnede lokalavisen Brønshøj-Husum Avis. Annoncen passer til lokalsamfundet Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, finder det på sin plads at sammenligne de danske tilstande med en af de værste kriminelle tider i New Yorks historie. »De, der boede i New York dengang, var meget utrygge ved at færdes. Men det fik nogle gode folk gjort noget ved, blandt andet ved at indsætte ekstra politi, overvågning og nultolerance. Det er helt nødvendigt i Danmark, hvis vi skal bekæmpe det«, siger Peter Skaarup til politiken.dk. Det område lokalavisen dækker har i længere tid oplevet en voldsom stigning i kriminaliteten, og derfor passer annoncens tekst og billede godt til, hvad der rører sig i lokalsamfundet, mener DF. Annoncen er kun indrykket den ene gang og kun i lokalavisen. Men det ville ikke gøre Skaarup noget, hvis annoncen blev landsdækkende. »Vi finder os ikke i det« Peter Skaarup påpeger, at annoncen meget godt afspejler den virkelighed, danskerne oplever. Især er det forskellige bander, som kæmper om narkomarkedet, der har taget overhånd og truer danskernes sikkerhed. »Annoncen er et signal om, at vi desværre er på vej ind i noget forfærdelig i Danmark, som betyder, at civile mennesker, som slet ikke har noget med banderne at gøre, pludselig kan blive ramt af en skudregn af kugler. Og det vil vi ikke finde os i«, siger Peter Skaarup. Et strejf af virkelighed Det er både fra Folketingets og politiets side, der er brug for oprustning, hedder det fra DF. Partiet mener ikke, at annoncen er værre, end hvad virkeligheden byder på. »Det er desværre en beskrivelse af virkeligheden. Og den må vi beskrive på godt og ondt, hvis vi skal nå folk, der interesserer sig for politik«, siger næstformanden. Ifølge ham overskrider annoncen ikke nogen grænser. Ligesom medierne dagligt rapporterer fra skudepisoder og overfald i Danmark, skal DF også have lov til at beskrive tingene, som de er, lyder det fra Skaarup.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Er der virkelig nogen, der render rundt og fodrer ulve med godbidder?
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























