Kriminelle indvandrere skal udvises

Lyt til artiklen

Der skal være meget hårdere straffe til udlændinge, som er kriminelle. Sådan lyder det fra justitsminister Brian Mikkelsen (K), der i øjeblikket fremlægger regeringens bandepakke. »Vi vil kikke på, hvordan vi kan få udvist kriminelle bandemedlemmer. Og det vil vi tage initiativ til så hurtigt som muligt«, siger Brian Mikkelsen. Ifølge ministeren vil regeringen under ingen omstændigheder acceptere bandekriminalitet på gaden, og derfor kræver det en ekstra indsats. »Det skal sættes en stopper for bandkrigen med en ekstraordinær plan. Vi skal have lagt indvandrerbanderne og rockerne ned«, siger han. SF vil straffe bandemedlemmer I går fremlagde Venstre deres bandepakke, og tidligere i dag var det SF’s tur. De er også klar til at give mulighed for at udvise bevæbnede bandemedlemmer, der ikke er dansk statsborger eller har tilknytning til Danmark. SF’s formand, Villy Søvndal, mener, at det er en rimelig opgave. »Det bliver en politiopgave at finde ud af, hvem der er bandemedlemmer. Det tror jeg sagtens, de kan finde ud af. Man ved jo også, at der er en bandekrig nu uden at stille en skarp diagnose på den enkelte«, siger Villy Søvndal. R vil se på tiltaget Også de radikale var ved tasterne i dag for at formulere tiltag, som de mener, bør iværksættes inden 24 timer. Lone Dybkjær (R) forklarer, at partiet er villig til at se på regeringens pakke, hvis den kan sætte en stopper for bandekrigen. »Jeg synes, man skal se på alle fornuftige tiltag. Jeg er meget optaget af, at vi kommer våbenbesiddelsen til livs. Vi nærmer os amerikanske tilstande, og det er rigtig skidt«, siger Lone Dybkjær på vegne af folketingsgruppen.

De politiske udspil kommer efter mere end seks måneder med bandestridigheder, som er eskaleret i de seneste uger med skudepisoder på Nørrebro og Amager, som har dræbt eller sårede tilfældige borgere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her