Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), er både kandidat og favorit til at blive Natos næste generalsekretær. Den vurdering har lydt talrige gange fra politiske kommentatorer og politiske modstandere.
Men nu rykker vurderingen ind i regeringens egne rækker. Det er den konservative forsvarsordfører, Helge Adam Møller, der ikke lader sig styre af, at Fogh selv siger, at han ikke er kandidat til en international toppost.




























