Næsten to ud af tre radikale kredsformænd er klar til at danne en regering med SF. Det viser en rundspørge, som Politiken har foretaget blandt 103 radikale formænd i kredse, storkredse og regioner, hvoraf 62 har svaret. Dermed går det radikale bagland længere, end folketingsgruppen på Christiansborg hidtil har lagt op til. I efteråret sagde den radikale leder, at »de radikale går efter en SR-regering, men derudover udelukker vi ingenting«.
Men ønsket om at vælte den borgerlige regering er så stærkt, at de radikale skal være klar til også at danne regering med SF, lyder det fra en af kredsformændene.
Anstændinge mennesker vil af med Fogh
»Det vigtigste politiske mål for anstændige mennesker p.t. er at komme af med regeringen Fogh. Borgerlighed er erstattet med småborgerlighed, og det middelmådige gjort til idealet.




























