Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

K-ordfører: Khader var en dårlig leder

»Jeg synes ikke, Khader  var nogen god leder af Liberal Alliance. Det har han jo også selv erkendt«, siger Henriette Kjær
»Jeg synes ikke, Khader var nogen god leder af Liberal Alliance. Det har han jo også selv erkendt«, siger Henriette Kjær
Lyt til artiklen

Naser Khader var en dårlig leder, da han stod i spidsen for Liberal Alliance. Det mener de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær. »Jeg synes ikke, han var nogen god leder af Liberal Alliance. Det har han jo også selv erkendt«, siger Henriette Kjær. Alle kan lide Khader Naser Khader har derfor ikke udsigt til tunge poster, som kræver svære beslutninger. Det er helt andre arbejdsopgaver, det nye konservative medlem får. »Naser Khader har ikke selv lyst til at have den rolle, der skal skære igennem og tage ubehagelige beslutninger. Det var ikke, hvad Naser Khader kunne lide at lave, og det har han erkendt. Derfor får han en anden rolle her«, siger Henriette Kjær. I starten vil det derfor kun være Naser Khaders udvalgsposter fra Liberal Alliance, der følger ham ind i Det Konservative Folkeparti. »Først efter sommerferien finder vi ud af, hvilke poster der kan blive til Naser Khader«, siger ordføreren. Efter sommer tildeles ordførerskaber Ifølge hende har alle fra den konservative folketingsgruppe en god personlig relation til Khader. Derfor var det også kun Khaders politiske standpunkter, som blev diskuteret under gruppens halvanden time lange møde tidligere på dagen. »Vi vil ikke tøjle ham, han er en voksen mand. Men vi har fortalt ham, at inden man går ud med en sag, orienterer man kollegaerne om det, og så bliver man enige om, hvad linjen er på den sag man går ud med«, siger Henriette Kjær, og fortsætter: »Han har haft ret til at have en personlig mening, fordi han var leder for Liberal Alliance, og var den, der skulle lægge linjen for partiet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her