Thorning: Det er svært at styre København

Lyt til artiklen

Regeringens manglende vilje til at støtte valgløftet om 5.000 billige boliger, samt et »tåbeligt« magistratstyre på Københavns Rådhus er blandt årsagerne til, at overborgmester Ritt Bjerregaard (S) ikke vil genopstilles i forbindelse med kommunalvalget til efteråret. Det mener i hvert fald den socialdemokratiske partileder Helle Thorning-Schmidt. »Regeringen har jo konsekvent modarbejdet ønsket om at bygge Ritts boliger, ligesom de har gjort over hele landet, hvor det almene boligbyggeri er gået i stå. Desuden har hun kæmpet mod et magistratstyre, hvor et flertal har taget de økonomiske beslutninger i byrådssalen, mens borgmestre, som ikke var en del af det flertal, har skullet føre beslutningerne ud i livet. Det gør det meget, meget vanskeligt at styre kommunen«, siger Helle Thorning-Schmidt, der kræver regulært flertalsstyre i København.
Voldsomme politiske diskussioner
»Når en garvet politiker som Ritt Bjerregaard giver op, så er det, fordi der er noget galt, og derfor må det ændres, så det fremover bliver sådan, at det flertal, som tager beslutningerne også har ansvaret for at føre dem ud i livet«, siger Helle Thorning-Schmidt. Tidligere har Ritt Bjerregaard og Helle Thorning-Schmidt haft voldsomme politiske diskussioner.

Trods Bjerregaards placering på Københavns Rådhus har den tidligere undervisnings-, social- og fødevareminister ikke holdt sig tilbage for at blande sig i landspolitik, hvis hun ikke har været enig. Thorning: En epoke der slutter Alligevel beklager Helle Thorning-Schmidt den kontroversielle Bjerregaards stop. »Det er jo nærmest en epoke, der slutter. Men vi skal have respekt for hendes valg, og det har jeg også«, siger Helle Thorning-Schmidt. »Ritt er en af grundene til, at jeg blev socialdemokrat, så jeg har altid haft respekt for hende, også selv om vi har været uenige hen ad vejen«, siger Thorning. Tror du, hun stopper med at blande sig nu? »Det håber jeg ikke. For selv om vi har været uenige, så har vi altid haft respekt for hinanden, og jeg betragter Ritt, som en person, der har været god at diskutere med«, siger partilederen.
Farvel fra nummer to i firbanden
Ritt Bjerregaard er den anden fra den berømte socialdemokratiske firbande, der siger farvel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her