Minister: »Der er penge i lortet«

I dag er det kun fem procent af gyllen, der bliver omdannet til energi, så skal det hele gøres energirigtigt på længere sigt, mener regeringen. (Arkivfoto)
I dag er det kun fem procent af gyllen, der bliver omdannet til energi, så skal det hele gøres energirigtigt på længere sigt, mener regeringen. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Hvad koen gumler i sine fire store maver skal også ud igen. Men det ildelugtende affald, skal i stedet være en gave for miljøet ved at omdanne gyllen til energi. Det vil skåne miljøet og nedbringe udledningen af drivhusgasser, kvælstof og pesticider, lyder det i regeringens plan ’Grøn Vækst’. Ifølge landbrug- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) skal gyllen have en mere betydningsfuld værdi. 5 procent er energirigtigt »Landbruget skal fremover være energileverandør. Vi får meget ud af at satse på at udnytte husdyrgødning til energiformål. Vi kan se, at der er penge i lortet, hvis vi får gang i biogassen«, siger Eva Kjer Hansen. Ministeren mener, at gylletiltagene både vil gavne miljøet, ligesom naboerne bliver skånet for lugten fra markerne. Så hvor det i dag kun er fem procent af gyllen, der bliver omdannet til energi, ønsker regeringen på sigt, at hele molevitten bliver energirigtigt. For at få gang i gylleværdien vil regeringen fra 2010 og tre år frem stille en igangsætningspulje til rådighed, som økonomisk støtter udbygning af biogasanlæg. I første omgang er målet, at inden 2020 skal 40 procent af gyllen være energirigtig. Højere afgift på pesticider Og hvis ikke landmændene får travlt med at bygge nye anlæg, er de sikkert i færd med at skaffe ny teknologi for at slippe for at bruge sprøjtemidler. Regeringens grønne plan lægger nemlig også op til, at de mest giftige sprøjtemidler belægges med en ekstra høj afgift for at få landmændene til at bruge de mindst giftige. »Sprøjtemidlerne er de sidste mange år blevet billigere, og pesticidforbruget er jo desværre også steget, og det er til skade for både mennesker og dyr. Så vi lægger op til en markant reduktion af pesticidernes skadevirkninger«, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V). Landmændene skal lade sprøjten ligge Men Grøn Vækst indeholder ikke kun en forøgelse af pesticidafgiften. »Vi lægger også op til en omlægning, så de mest miljø- og sundhedsbelastende pesticider bliver langt dyrere, end de er i dag. For det skal kunne betale sig at passe på vores miljø«, siger miljøministeren. Landmændene får heller ikke lov til at sprøjte så meget som nu. Hvis staten kommer til at tjene mere på pesticidafgiften end i dag, skal pengene bruges til at sænke landbrugets forhadte jordskatter. Det kommer der et lovforslag om til efteråret.

Læs hele regeringens rapport 'Grøn Vækst' her

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her