V og DF afviser hælersex-forbud

S, SF og R vil forbyde mænd at have sex med handlede kvinder. V og DF afviser forbud. Hvordan skal mændene vide, om en kvinde er handlet eller ej, siger de to partier.
S, SF og R vil forbyde mænd at have sex med handlede kvinder. V og DF afviser forbud. Hvordan skal mændene vide, om en kvinde er handlet eller ej, siger de to partier.
Lyt til artiklen

En mand kan ikke gætte, om en prostitueret er kommet til Danmark af egen fri vilje. Det mener Venstre og Dansk Folkeparti, der er imod, at EU forbyder mænd at købe sex hos tvangshandlede prostituerede. »At stå og vurdere, om det er en østeuropæer eller ej, er jo helt umuligt«, siger kandidat for Venstre til Europaparlamentet Charlotte Antonsen. Hælersex skal forbydes Socialdemokraterne, SF og de radikale er kommet med udspil, hvor de foreslår, at EU skal forbyde mænd at købe sex hos prostituerede - især hvis de er tvangshandlede. Partierne mener, at der skal gælde samme regler som for hælervarer. Kunden skal straffes, hvis han køber sex hos en stjålet kvinde, akkurat ligesom det er forbudt at købe et stjålent stereoanlæg. Hælervarer og kvinder er ikke det samme Men det er umuligt at sammenligne kvinder med stereoanlæg, mener Venstre. »Det er lettere at skelne hælervarer. Man ved godt, at hvis man får et meget dyrt B&O-anlæg billigt i en baggård, så er det nok stjålet«, siger Charlotte Antonsen. De nyvalgte parlamentarikere skal debattere emnet, når de sætter deres ben i parlamentet. EU er på vej med et forslag, hvor de folkevalgte bliver bedt om at tage stilling til, om købesex hos tvangshandlede kvinder skal forbydes. Prostituerede bliver taberne Dansk Folkeparti vil modarbejde et forbud i Europaparlamentet. Det vil gå ud over de prostituerede, mener spidskandidat Morten Messerschmidt. »Det løser ikke noget at kriminalisere kunderne. Jeg er heller ikke klar til at sige, at al prostitution skal være ulovligt. Det vil gøre, at de prostituerede bliver placeret i en endnu mere retsløs tilstand«, siger Dansk Folkepartis spidskandidat. I stedet mener partiet, at man skal slå hårdt ned på bagmændene og få en bedre grænsekontrol. Handikappede har ret til sex Venstre mener, at købesex er et frit valg for både kvinden og kunderne. »Jeg synes, det er ok, at kvinderne vil hjælpe handikappede med at få stillet deres behov. At forbyde det, vil da være et brud på de grundlæggende menneskerettigheder«, siger Charlotte Antonsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her