Psykisk syge skal have bedre forhold

Lægerne skal spænde færre patienter fast, hvis det står til Socialdemokraterne. Arkivfoto
Lægerne skal spænde færre patienter fast, hvis det står til Socialdemokraterne. Arkivfoto
Lyt til artiklen

Med en kapitalindsprøjtning på halvanden milliard kroner over de næste fem år vil Socialdemokraterne forbedre behandlingen af psykisk syge. Flere patienter skal helbredes, lægerne skal spænde færre patienter fast, og befolkningen skal blive klogere på, hvordan det er at have en sindssygdom, lyder nogle af målsætningerne fra det store oppositionsparti, der med en national handlingsplan for psykiatrien lægger op til en »kulturrevolution« i behandlingen af borgere med sindslidelser. »Vi har haft kæmpe nationale planer for patienter med kræft og hjertesygdomme. Nu har vi brug for en plan for psykisk syge, så flere overlever, så flere bliver på arbejdsmarkedet og opretholder et nogenlunde normalt liv, selv om de er sindslidende. Mange psykisk syge sejler deres egen sø. Dem skal vi tage ekstra hånd om«, siger psykiatriordfører Karen J. Klint (S), der har skrevet udspillet.

DOKUMENTATION: Se socialdemokraternes udspil her(PDF)

Så sent som i denne uge viste nye tal, at 22 mennesker hver dag året rundt bliver førtidspensionister på grund af psykiske lidelser. Med sit udspil kommer Socialdemokraterne regeringen i forkøbet. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) oplyste i maj til Folketinget, at Sundhedsstyrelsen skriver på en »national strategi«, der skal sikre borgere med psykiske lidelser en bedre behandling. Mere tid til patienterne Men det kan Socialdemokraterne ikke vente på. Partiet mener for eksempel, at det er »helt afgørende at nedbringe anvendelsen af tvang her og nu«. Derfor skal alle psykiatriske afdelinger til at arbejde med nye metoder for at undgå at spænde patienter fast. »Du kan tage udgangspunkt i den pige, som Politiken skrev om for nylig. Hun var fastspændt utroligt længe, men da behandlingen blev ændret, og pigen kom i tryggere rammer, så kunne bæltet løsnes«, siger Karen J. Klint og fortsætter:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her