Dokumenter forsvinder i sag om Løkke

Lyt til artiklen

Sundhedsministeriet kan ikke finde en række centrale dokumenter, der kan belyse, om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var ødsel med skatteborgernes penge, da han som sundhedsminister i 2006 bestemte, hvor mange penge privathospitalerne skulle have for at behandle patienter, der ventede for længe i det offentlige. Dokumenterne er »midlertidigt bortkommet«, skriver Sundhedsministeriet i et svar til Politiken, der har bedt om aktindsigt i sagen. Kontorchef John Erik Pedersen fra ministeriet siger: »Vi havde sagen fremme for nogle måneder siden, da Rigsrevisionen var her for at kigge den igennem. Derefter skulle den lægges på plads, samtidig med at vi var ved at overgå til elektronisk sagsbehandling og derfor samtidig skulle lægge flere hundrede andre papirsager på plads. I den proces er sagen simpelthen ikke kommet tilbage på rette plads, og vi har ikke fundet den siden. Der er sket en helt banal fejl, og det beklager vi«.

LÆS OGSÅ Vagthund: Svært at kulegrave Løkke

Alenlange ventelister
Patienter ventede i måneder på at blive opereret, da den borgerlige regering kom til magten. Den indførte en garanti, så alle patienter skulle opereres inden for en tidsfrist. Hvis ventetiden var for lang, kunne borgerne blive behandlet på et privathospital på det offentliges regning.

Ved indgangen til 2006 kunne amter og privathospitaler ikke blive enige om taksterne for behandling. Daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen greb ind og fastsatte priserne. Siden har oppositionen i Folketinget beskyldt ham for at stå bag et ideologisk korstog, hvor målet var at udsulte offentlige hospitaler og fremelske en privat sektor for enhver pris.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her