Socialdemokraterne må se forgæves efter opbakning fra de andre oppositionspartier til deres nye forbud mod at tvinge folk til at bære enhver form for religiøs påklædning.
Selv om de radikale, SF og Enhedslisten først vil se den præcise udformning af det socialdemokratiske forslag, har de svært ved at se meningen med et sådant forbud, når straffeloven allerede i dag forbyder såkaldt ulovligt tvang.




























