Selv om arbejdsløshedstallet er på himmelflugt, så har regeringens mange indgreb mod finanskrisen betydet, at 70-75.000 flere er i arbejde i dag, end hvis der ikke var blevet gjort noget. Det siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der netop har fremlagt regeringens forslag til de danske finanser for 2010 på et pressemøde i Finansministeriet. LÆS ARTIKELRegeringen ser en ende på krisen
»Vi lemper finanspolitikken med samlet 55 milliarder kroner, hvilket svarer til 40.000-45.000 arbejdspladser. Hertil kommer den lave rente, som også understøtter aktiviteten, så vi i alt taler om 70-75.000 personer. Ledigheden er altså langt lavere, end den ville have været, hvis der ikke var blevet gjort noget«, siger Claus Hjort Frederiksen.




























