Der er ingen vej uden om vuggestuen, hvis børn af indvandrerforældre skal klare sig lige så godt som alle andre børn i samfundet.
Det fastslår Pia Thomsen fra Syddansk Universitet, som er ekspert i børns sproglige udvikling i alderen 0-6 år, og professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen, som i årevis har forsket i børns sociale identitet og i udsatte børn og unge.
Dermed blander eksperterne sig i debatten om, hvor langt samfundet skal gå for at bryde den negative sociale arv blandt børn med indvandrerbaggrund i udsatte boligområder. Socialdemokraterne vil bruge tvang
I et ghettoudspil vil Socialdemokraterne blandt andet tvinge indvandrerforældre med dårlige danskkundskaber til at sende deres etårige barn i vuggestue, hvis myndighederne vurderer, at barnets forudsætninger for at lære dansk er i fare.
Og set ud fra et fagligt synspunkt, har Socialdemokraterne fat i den lange ende, mener Pia Thomsen.
»Der er en klar faglig begrundelse for at stimulere børnene i dansk så tidligt som muligt«, siger Pia Thomsen, adjunkt og studieleder på Audiologi og logopædi på Syddansk Universitet.
Tidligere formand for Børnerådet professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen er enig.
»I et åbent samfund som det danske er institutionerne den primære kongevej til integrationen. Derfor skal vi simpelthen sikre, at de her familier vælger at bruge institutionen helt ned i vuggestuealderen«, siger han. Vuggestuen bedre end børnehaven
Ifølge Danmarks statistik kommer 44 procent af alle børn med indvandrerbaggrund aldrig i vuggestue.
For børn, som vokser op i udsatte boligområder, betyder det, at de reelt aldrig kommer i kontakt med det danske samfund før børnehavealderen og i enkelte tilfælde skolealderen, hvilket sætter dem langt bagud i forhold til andre børn i samfundet, fastslår Pia Thomsen. »Sprog læres ikke isoleret. Det, der er vigtigt for et lille barn, er at komme i kontakt med så mange aktiviteter som muligt. Både i hjemmet og i daginstitutionerne. Hvis man bare går derhjemme hos mor og far, som ofte sidder og ser tv fra oprindelseslandet og har en ensformig dag, så kan man jo sige sig selv, at den vifte, de her børn møder i deres dagligdag, er meget smal. Deres ordforråd vil være isoleret til de situationer, de kender fra hjemmet«, siger hun. »Hvis disse forældre var aktive i deres liv. Tog på museer, tog i legestue eller lavede andre aktiviteter med deres børn, så var det måske okay, at de gik hjemme. Problemet er, at disse børn ofte bliver understimuleret, og det smitter af på det sproglige«. For sent at sætte ind i børnehaven Hidtil har politikerne primært koncentreret sig om at få indvandrerforældre til at bruge børnehaven, men ifølge Pia Thomsen er det for sent.
