En af de få brede politiske aftaler på Christiansborg bliver nu sprængt i stumper og stykker.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) opgiver at fordele de såkaldte globaliseringsmidler til forskning og uddannelse sammen med socialdemokraterne og de radikale. I stedet vil regeringen forhandle aftalen på plads alene med Dansk Folkeparti. Dermed bliver den omstridte beskæring af børnechecken til virkelighed.




























