Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, afviser, at der skulle være indgået et kompromis mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en ny motorvej mellem Herning og Holstebro.
»Jeg kan bare afvise, at Dansk Folkeparti skulle være til salg for en motorvej i forhold til, at vi skal have en ordentlig sygehusstruktur - også i yderområderne - og endda en motorvej, som jo kommer. Det ved alle jo. Der står jo ikke ligefrem idiot på ryggen af os«, siger Pia Kjærsgaard.




























