Udnævnelsen af Lykke Friis (V) til ny klima- og energiminister er det bedste bevis på, at klimaet i dag står højt på den politiske dagsorden.
Det mener den afgående klima- og energiminister Connie Hedegaard (K), som var i det drillende hjørne ved den rituelle overdragelsesforretning i ministeriet for kort tid siden.
»Klimaet er blevet sat på dagsordenen både her og hisset. At der nu kommer en klimaminister midt ind i Venstres folketingsgruppe er vel nok det ypperste bevis«, sagde Connie Hedegaard med henvisning til, at Venstre tidligere har set med skepsis på, om klimaforandringerne nu også var menneskabte.
Ny minister klappet ind af spritnye partifællerConnie Hedegaard blev i dag udnævnt til ny dansk EU-kommissær og er dermed den udløsende faktor bag ministerskiftet.
Hedegaard talte over sig
At hun fremover med stor sandsynlighed tiltræder en nyoprettet post som EU's klimakommissær, kom hun indirekte til at bekræfte i sin tale.
»Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dig (Lykke Friis, red.)«, sagde Connie Hedegaard og skyndte sig at tilføje:
»Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvilken post jeg får, men det kunne jo være, at jeg fik noget med dig at gøre«.
Lykke Friis: Jeg er nærmest lykkeligNoget kunne tyde på det.
Også Lykke Friis ser frem til samarbejdet, der under alle omstændigheder vil stå på, indtil Danmark har overdraget værtsskabet for FN's klimakonference til næste land i rækken, Mexico.
Connie Hedegaard vil nemlig, indtil hun tiltræder som kommissær, have titel af 'minister for FN's klimakonference i København i 2009'.
Lykke Friis gjorde det i sin tale samtidig klart, at hun forventer, at Connie Hedegaard for alvor vil gøre EU vedkommende for den danske befolkning.
PORTRÆT
Portræt: Ministeren der drog på miljøtogt»Jeg er lykkelig for, at du bliver kommissær. Du kan brænde igennem, og med dig får vi én gang for alle udryddet begrebet 'nede i EU', for du vil vise, at EU i dag er indenrigspolitik«, sagde Lykke Friis.
Indledte med en vittighed
Hun gentog samtidig det budskab, hun afleverede foran Amalienborg efter at være blevet præsenteret for dronning Margrethe i formiddags.
»Klima- og energipolitik er fremtidens udenrigs- og sikkerhedspolitik og en vigtig bane i forhold til vækst og beskæftigelse«, lød det fra Lykke Friis.
Greenpeace: Lykke Friis må ikke blive figenblad for kulsort politikAt der trods alt er forskel på de to, fik medarbejderne i Klima- og energiministeriet straks et bevis for.
Lykke Friis, der er kendt for sit billedsprog, indledte således sin ministertid med at fortælle en vittighed om Barack Obama, Nicolas Sarkozy og Dmitry Medvedev.
»De står inde på land og beslutter sig for at gå ud på en lille ø. USA's præsident tog første, andet og alle de efterfølgende skridt tørskoet over vandet ud til øen. Det samme gjorde Nicolas Sarkozy. Da det blev Dmitry Medvedevs tur, plumbede han med det samme i til livet«, fortalte Lykke Friis og fortsatte:
»Nicolas Sarkozy vendte sig mod Barack Obama og spurgte: 'Skal vi ikke sige til ham, hvor stenene er?'. Hertil svarede Barack Obama: 'Hvilke sten?'.
Derefter drejede Lykke Friis (V) sig om mod Connie Hedegaard (K):
»Du kan ikke gå på vandet, men du kan så meget andet, og jeg er utrolig stolt over at overtage dit ministerium«, sagde Lykke Friis, der fik en klimaglobus af sin forgænger.
Ud med Lomborg - ind med Hedegaard
Selv fik hun en særlig klimaglobus af Connie Hedegaard og en kurv med energidrik og energisparepærer af sine nye medarbejdere i ministeriet.
Departementschef Thomas Egebo overrakte Connie Hedegaard en 'kop' med tilhørende kaffe og te som symbol på hendes arbejde med at sikre succes ved COP15, der er den officielle betegnelse for FN's klimakonference.
Netop Thomas Egebo var i sin tale også inde på, at klimaet i dag står helt anderledes højt på både den nationale og den internationale dagsorden.
»Det er meget tankevækkende, at det engang var Lomborg, der var med på Times' liste over de 100 mest indflydelsesrige personer i verden. Nu er det dig«, sagde Thomas Egebo.
Hedegaard flytter ned til Fogh
Det er fem år siden, at Bjørn Lomborg var med i det gode selskab på listen.
Dengang var han blandt daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) rådgivere. I dag er Rasmussen rykket til Bruxelles som Nato-generalsekretær.
Snart får Connie Hedegaard også adresse i den belgiske hovedstad. Efter alt at dømme som EU's første klimakommissær nogensinde.
Det vil i givet fald være endnu et bevis på, at klimaet er kommet på den internationale dagsorden.
fortsæt med at læse




























