VKO har fået noget at smile af

I FRONT. VKO-blokken er igen i front i meningsmålingerne - men løbet er tæt.
I FRONT. VKO-blokken er igen i front i meningsmålingerne - men løbet er tæt.
Lyt til artiklen

Valget til kommuner og regioner gav fremgang til SF, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Og de tre partier ser ud til at fastholde vælgernes gunst landspolitisk. I en ny meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2, står de konservative til en fremgang på 1,4 procent point i forhold til folketingsvalget for to år siden. Fremgangen til det lille regeringsparti og DF sikrer VKO-blokken flertal med 50,8 procent af stemmerne. Socialdemokraterne, SF, de radikale og Enhedslisten får til sammen 49,2 procent af stemmerne. De konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, vil ikke tilskrive partiets fremgang det netop overståede kommunalvalg. »Vores fremgang ved kommunevalget har været meget afhængig af den indsats, der er blevet ydet lokalt, som for eksempel i Høje-Taastrup, hvor vi stormede frem. Andre steder er vi så gået tilbage«, siger Heriette Kjær. Connie Hedegaard-effekten Til gengæld kan de konservative have oplevet endnu en omgang Connie Hedegaard-effekt, mener Henriette Kjær. »Der har været stor opbakning til Connie Hedegaard som kommissær blandt danskerne. Den opbakning kan have smittet positivt af på os som parti«, siger Henriette Kjær. Hun mener, at det nu er op til regeringen og Dansk Folkeparti at signalere fælles fodslag over for vælgerne, hvis den seneste positive tendens skal videreføres. »Vi skal vise sammenhold. Hvis der er noget, vores vælgere ikke gider, så er det interne småskænderier. Der er altid nogen, der har deres egen lille kæphest. Vi har haft burkasagen, som Venstre var uenig i. De sager skal vi løse internt og ikke skændes om i pressen«, siger Henriette Kjær.

Der skal kæmpes om hver stemme Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, anfører, at meningsmålingerne fra måned til måned mest af alt har vist, at opløbet mellem de politiske blokke i dansk politik er en tæt affære. »Det har jo ligget utroligt tæt i lang tid. I nogle målinger ligger vi foran, og i andre ligger regeringen foran. Det viser bare, at vi skal kæmpe for hver en stemme«, siger Henrik Sass Larsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her