Den katastrofale brand på skibet ’Scandinavian Star’ for 20 år siden skal nu gennemgås igen af den danske rigsadvokat.
Det blev Folketingets partier enige om i går på et møde med justitsminister Lars Barfoed (K). Dermed beder danske politikere for første gang siden branden, der i 1990 kostede 159 mennesker livet, om, at sagen bliver gennemgået igen. Rigsadvokaten får opgaven, efter at en række nye oplysninger i sagen har sat alvorlige spørgsmålstegn ved, om alle de rigtige mennesker er blevet stillet til ansvar.




























