Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, fastslår, at rigsrevisor Henrik Otbo skulle have haft de oplysninger, han bad om i sagen om overbetalingen af de private hospitaler.
»Min helt klare holdning er, at rigsrevisor skal have de papirer, han beder om. Selvfølgelig. Sådan er det. Sådan skal det være«, siger Pia Kjærsgaard.




























