De havde talt om den over nytårsbordet i Nørre Herlev ved Hillerød i går. Efterlønnen. Og nytårsdag gjorde statsministerens udmelding om, at efterlønnen skal afskaffes for alle under 45 år og gradvis nedtrappes for dem, der er ældre, den 49-årige vuggestuepædagogs dag tungere:
»Jeg kan jo godt regne ud, at jeg ikke får noget som helst«, siger Anette Gudmandsen og sukker.
Hun havde planlagt at stoppe, når hun blev 60 år, inden hun blev nedslidt. Hun kan allerede mærke de bestemte bevægelser, man laver med sådan »nogle små bebser«.
»Sådan et blebarn skal jo skiftes 6-7 gange om dagen, og i vores vuggestue er der 46 børn. Så kan man jo selv gange op«.
Løft af børn sætter sig i ryggen
De gentagne bleskift har sat sig i håndleddene, og alle løftene er begyndt at sætte sig i ryggen. Nu må hun blive, til hun er 67 og kan blive pensioneret – hvis ikke også pensionsalderen sættes op.
»Det er vel sådan noget som slidgigt, jeg kunne få. Men jeg tænker også på alle jord- og betonarbejdere, murere og tømrere. De bliver jo fuldstændig nedslidte«.
LÆS OGSÅ Færre forlader arbejdsmarkedet i utide
Hun kan helt tydeligt huske, dengang hun satte kryds i ’ja tak’-feltet til efterløn, da hun skulle udfylde papirerne for 10-15 år siden. »Det var lidt af en beslutning. Det er jo mange penge, man skulle betale til efterlønnen hver måned, så jeg skulle lige bruge en dag eller to på at tænke over det. Men jeg valgte at sige ja tak, fordi jeg så det som en slags forsikring, hvis det nu var«.
