Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil udnytte EUs topmøde på fredag til at få bragt det uholdbare asylkaos i Grækenland på dagsordenen på højt niveau blandt EUs centrale spillere, erfarer Berlingske fra Statsministeriet.
I den danske regering regnes det for uholdbart, at den såkaldte Dublin-forordning reelt ikke virker for asylansøgere, der er rejst ind i EU via Grækenland.




























