Et konservativt forslag om at give skattelettelser for 35 milliarder kroner er ikke bare underligt. Det undergraver også statsminister Lars Løkke Rasmussen, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl.
»Jeg ved godt, at de konservative har et kæmpe behov for at profilere sig for tiden. Men med denne her meget underlige melding undergraver de den debat om efterlønnen, som statsministeren lancerede i sin nytårstale«, siger Thulesen Dahl.




























