Miljøminister Karen Ellemann (V) kan lide det syn, der for nylig har mødt hende langs de tyske motorveje.
Her står der rækker af vindmøller, og det samme bør gøre sig gældende langs de danske motorveje, mener hun. På nuværende tidspunkt forhindrer reglerne, at møllerne kan stå mindre end 250 meter fra motorvejene.



























