Det er ikke ligefrem jubelbrøl, som spidskandidat Ole Birk Olesens udsagn om kvinder sender igennem hans parti, Liberal Alliance.
Olesen fremlagde i sommer syv anklager mod kvindekønnet på bloggen Damefrokosten.com. En af dem var, at kvinder ikke ejer moral og ære. Kvinder har også gode sider, skriver Olesen, men de er »ude af stand til at bestyre magt« og er »jantelovsdyrkere«, lyder det.


























