Drop forslaget om at forbedre dansk økonomi med 15 milliarder kroner ved at øge arbejdstiden med 12 minutter mere om dagen for alle. Sådan lyder det fra Enhedslisten, efter at Lån og Spar Bank i tirsdags fremlagde en fremskrivning, der viser, at statens underskud i 2011 bliver omkring halvdelen af de 80 milliarder, som Finansministeriet tidligere har vurderet.
LÆS ARTIKEL DF kræver svar på Hjorts gigantiske fejlskøn
»Hullet er halvt så stort, som man har regnet med. Derfor siger vi til S og SF, at de må overveje at droppe den ekstra uges arbejde om året. Forslaget har ikke ligefrem været populært i befolkningen – med god grund«, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
EL: Claus Hjort regnede jo forkert Danmark fik sidste år en henstilling fra EU-kommissionen om at spare 24 milliarder kroner, fordi EU-reglerne siger, at man højest må have et underskud på 3 procent af bruttonationalproduktet. Det skete, efter at finansministeren havde lavet et skøn over statens underskud, som siden har vist sig at være væsentlig mindre.






























