Dansk Folkeparti kommer på ny med kritik af Tysklands nazifortid på trods af, at VK-regeringen har opfordret Dansk Folkeparti til at holde inde med nazibeskyldningerne i grænsedebatten. Det skriver Berlingske.
I et debatindlæg i Berlingske beskylder DF-profilen Jesper Langballe Tyskland for at være »en neurotisk nation, der bestandigt forfølges af sin fortids skygge. Og i sit desperate forsøg på at besværge nazifortiden bort, bruger Tyskland EU til at skabe det overnationale monster, der skal danne brandværn mod nationalismens ild«.




























