På trods af at der i år er optaget rekordmange unge på landets videregående uddannelser, er der ikke mange positive miner at spore hos oppositionen.
Her fokuseres der nemlig på de 7.733 unge, der har fået afslag på deres ansøgning til landets universiteter. Socialdemokratiet og SF kritiserer regeringen for at smække for mange unge ude, hvad studieplads angår.




























