Da Danmarks fem regioner blev indført i 2007 af VKO-flertallet, var oppositionspartierne stærkt imod dem.
Men i dag vil både Socialdemokraterne og SF kæmpe for at bevare regionerne. Sådan lyder det fra partierne, efter det er kommet frem, at Venstres statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på fredag vil annoncere, at regeringen vil afskaffe de regioner, han selv stod fadder til som indenrigsminister.




























