Regeringens forslag til en reform af SU-systemet vil koste 12.100 studerende – eller 38 procent af de SU-modtagere, som årligt færdiggør en uddannelse – 49.900 kroner. Det fremgår af oplysninger fra Undervisningsministeriet, der for første gang har regnet på konsekvenserne af SU-reformen. Reformen indebærer nemlig, at muligheden for at få et års ekstra SU ud over den normerede studietid – det såkaldte fjumreår – fjernes helt.
LÆS ARTIKEL De radikale presser VKO med SU-krav
Meningen er, at det skal motivere de studerende til at blive færdige til tiden. Men det ser Danske Studerendes Fællesråd som en håbløs illusion.
»Der er intet belæg for at tro, at de unge pludselig vil ændre adfærd. Tværtimod. Hvis man skærer i SU’en, så vil de studerende blive endnu mere forsinkede«, siger formand Magnus Pedersen, med henvisning til at udsigten til manglende SU kan få de studerende til at tage mere arbejde ved siden af studiet.
Reform er adfærdsregulerende
Det afviser undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) blankt. Han er overbevist om effekten af stramningerne.
»Vi har jo også lavet om på, hvor lang tid man må være om at lave et speciale – for at få de studerende ud af specialesumpen«, siger Troels Lund Poulsen.
Men er det ikke illusorisk at tro, at I med et snuptag kan få 12.000 studerende til at gennemføre på normeret tid?
»Nej. Hver eneste gang vi laver om på adfærdsregulerende mekanismer, så er folk interesserede i at blive færdige til tiden. Derfor er jeg af den opfattelse, at når man skal blive færdig på fem år, så bliver man også det«, siger ministeren.
Studerende: Dårlig idé
På Rigshospitalets Kollegium i København er det dog svært at finde nogen, der deler den vurdering. Charlotte Krag på 22, som læser design og innovation på DTU, er bange for, at det kun kommer til at virke som en straf.
»Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé. De færreste har jo lyst til at fortsætte med en uddannelse, som de ikke brænder for. Der skal være plads til, at man kan vælge om – også efter et år«, siger hun.
Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini er enig. Hun advarer om, at det oftest først er i slutningen af studiet, det står klart for de studerende, at de har brug for mere tid. Og med den økonomiske straf risikerer man, at de ender med at droppe helt ud.
