Lene Espersen og Søren Pind er ikke fine nok til Søvndal

Nej. Tre gange har Villy Søvndal sagt nej til at duellere mod udenrigsminister Lene Espersen (K).
Nej. Tre gange har Villy Søvndal sagt nej til at duellere mod udenrigsminister Lene Espersen (K).
Lyt til artiklen

Helle Thorning-Schmidts uofficielle udenrigsministerkandidat, SF’s formand Villy Søvndal, gør alt for at undgå at debattere udenrigspolitik i valgkampen. Ved tre forskellige lejligheder i den seneste tid har han takket nej til at duellere med udenrigsminister Lene Espersen (K). Den prioritering bærer ved til spekulationer om, at Villy Søvndal er inde i seriøse overvejelser om at droppe de hidtidige planer om at vælge udenrigsministerposten, hvis de røde vinder magten. Efter den senere tids vigende meningsmålinger næres der i partiet bekymring over, om Søvndal risikerer at tage munden for fuld ved at forsøge at kombinere den rejsekrævende udenrigsministerpost med det lige så krævende job som partiformand. Ikke mindst set i lyset af, at Søvndal efter Lene Espersens fiasko med samme jobkombination må regne med, at både presse og politiske modstandere vil holde øje med hans rejseaktivitet.

Søvndal: Kalenderen var fuld
Da valget var udskrevet i fredags, inviterede DR’s USA-korrespondent, Steffen Gram, Søvndal og Espersen til at diskutere dansk udenrigspolitik i det timelange radioprogram ’Verden ifølge Gram’. Det endte med et ja fra Lene Espersen og et nej fra Villy Søvndal, oplyser Steffen Gram.

Samme svar fik vært Søren Carlsen fra P1 Debat, da han kontaktede de to parter.

»Vi fik at vide, at det var svært med Søvndal, fordi kalenderen var fuld«, siger Søren Carlsen, der dog havde flere forskellige muligheder i kalenderen.

Presset Søvndal udstiller forskellene på S og SF Et sådant nej modtog Lene Espersen også, da hun efter sommer spurgte, om Søvndal ville stille op til et debatarrangement om udenrigspolitik hos Politiken. Det ærgrer Lene Espersen. »Jeg tager altid gerne en udenrigspolitisk debat, men jeg har måttet sande, at han ikke har været indstillet på at afsætte tid til det indtil videre. Jeg vil jeg meget gerne diskutere, hvad det er for en politik, der ikke skal føres, hvis det ikke mere skal være aktivistisk, som han sagde i et interview«, siger Lene Espersen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her