Det er en kendt sag, at man i politik finder de største modstandere inden for egne partirækker. Og da nyheden om Pia Christmas-Møllers tilbagevenden på stemmesedlen hos de konservative slap ud onsdag aften, var det startskuddet til noget nær panik blandt konservative i den københavnske valgkreds. Flere medlemmer i Østerbrokredsen, hvor Pia Christmas-Møller onsdag aften blev opstillet, har klaget til det konservative partihovedkontor over, at de ikke har fået en indkaldelse til opstillingsmødet, som vedtægterne ellers foreskriver.
LÆS ARTIKEL Konservative medlemmer klager over Pia Christmas
Den konservative stemmesluger ved det seneste valg til Borgerrepræsentationen i København, Mogens Lønborg, der også opstiller til Folketinget, er blandt dem, der undrer sig over forløbet og over den nye partifælle, som han nu skal kæmpe mod om stemmerne. Han bor i Østerbrokredsen, men er kandidat i en anden københavnsk lokalkreds.
Lønborg: Ingen indkaldelse til mig I Politiken torsdag undrede Mogens Lønborg sig højlydt over, »hvis hun bliver taget til nåde igen«. Dagen derpå vil Mogens Lønborg ikke længere kritisere Pia Christmas-Møller, men har gennemgået postbunkerne og sin mailboks. »Og jeg har altså ikke fået en indkaldelse. Jeg har hørt, at der er flere andre, der heller ikke er blevet indkaldt«, siger han.




























