På ti år har Danmark taget et alvorligt dyk ned ad rangstigerne på en række nøgleparametre. Vi er således nu kun på en 12.-plads mod tidligere en 8.-plads, når det gælder væksten i antallet af personer med en videregående uddannelse. Og det er en alvorlig hæmsko, når vi nu skal forsøge at komme os oven på krisen og få væksten tilbage, lyder det fra cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen. »Højtuddannet arbejdskraft er meget vigtigt i en globaliseret verden, hvor vi skal leve af at være produktive. Hvis man er højtuddannet, kan man bedre bruge den nye teknologi til at producere varer med høj værdi i Danmark«, siger han.
LÆS OGSÅ Økonomer: Danmark er rykket ud af superligaen
Direktøren i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, er enig. Han peger på, at der går en lige linje mellem manglende uddannelse og ungdomsarbejdsløshed.
»Den største synd er, at den store restgruppe af unge, der ikke får en uddannelse, stort set har været konstant. Det har været det spildte tiår«, siger Lars Andersen.
Netop ungdomsarbejdsløsheden er en blinkende alarmlampe i gårsdagens ledighedstal. Næsten hver tiende ung under 30 står uden arbejde.
LÆS ARTIKELS: Ungdomsarbejdsløsheden truer igenProfessor: Svært at komme op i gear Det største problem er dog, at den danske produktivitet er raslet ned på en syttendeplads blandt OECD-landene, understreger økonomerne. Og værre bliver det af, at vores konkurrenter har lavet de reformer, vi har forsømt.




























