Danmark har længe kunnet prale af en af de højeste stemmeprocenter i Europa. Men sådan bliver det måske ikke ved med at være, for valgdeltagelsen blandt landets unge er i frit fald. Ved sidste års kommunalvalg valgte over halvdelen af de 19-21-årige at blive hjemme på sofaen.
SKRIV Skal 16-årige kunne stemme?
At demokratiet på den måde er begyndt at vise små tegn på sygdom, har skabt bred bekymring. Derfor har Dansk Ungdoms Fællesråd nu nedsat en kommission, der det næste år skal undersøge, hvordan man lokker flere unge til at tage del i demokratiet og den politiske debat.
Kommissionen skal blandt andet se på, om flere unge ville stemme, hvis de fik lov at sætte det første kryds allerede som 16-årige. Det er flere af kommissionsmedlemmerne varme fortalere for.
Bedre demokrater »Jeg går i den grad ind for det, og arbejdet med at få valgretsalderen ned kan ikke komme i gang hurtigt nok«, siger Johannes Andersen, professor i statskundskab på Aalborg Universitet. Han er overbevist om, at de unge vil blive mere aktive demokrater, hvis de bliver lukket tidligere ind i stemmeboksen. »Demokrati er noget, man lærer gennem engagement og praksis. Får de unge lov at stemme som 16-årige, bliver de tvunget til at deltage. De bliver kastet ud i diskussioner med hinanden, og på den måde lærer de om de demokratiske spilleregler«, siger han. I 2007 gav Østrig som det første land sine 16-årige fuld stemmeret til alle valg. Og lande som Tyskland, Schweiz, Norge og Sverige har også taget de første skridt i retning af at sænke valgretsalderen. »Bevægelsen i Europa lige nu er grund nok til at undersøge, om valgretsalderen skal sættes ned i Danmark også. Begrundelsen i de andre lande har været, at unge er mere bevidste i dag end tidligere. De betaler skat og er store nok til at blive straffet. Derfor kan man godt overveje, om de så ikke også er gamle nok til at få indflydelse«, siger Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet og medlem af den nye kommission.
