Lars Løkke Rasmussen (V)

Lyt til artiklen

Statsministerenvæltede ind i valgkampen med et sammenbrud i den VKO-blok, som har holdt sammen i tykt og tyndt de seneste ti år. Dermed var scenen sat for en valgkamp, hvor blå blok konstant har været bagud i målingerne. Venstres strategi har været defensiv, og partiets kampagne havde fokus på annoncer i slutspurten. I valgkampens sidste dage virkede det, som om V-toppen alligevel blev bekymret for, at de ikke havde leveret nok visioner og nyskabelse til vælgerne. Det førte til en række forskellige meldinger, som strittede i hver sin retning. Først ville Løkke være værdikriger, så ville han samarbejde med de radikale. Samarbejdet med Konservative og Dansk Folkeparti har da også været sparsomt gennem valgkampen. Alle har kæmpet deres egen kamp, og det har kunnet ses. Således viste to forskellige 100-dages planer fra V og K, at der venter særdeles svære regeringsforhandlinger hos de borgerlige, hvis flest danskere i dag sætter deres kryds i den blå blok. Hvis det sker, kan konsekvensen meget vel blive en ren V-regering, hvor Løkke må finde sit flertal fra sag til sag. Men personligt vil det være en enorm sejr for Løkke at blive valgt som statsminister og ikke blot være Foghs vikar. For partiet vil det være historisk at vinde fire valg i træk. Lykkes det ikke at genvinde magten, vil Venstre blive oppositionsparti med stort O. Der skal kæmpes benhårdt for at vokse sig større og gøre livet så surt for Helle Thorning-Schmidt som muligt. Intet tyder på, at Løkke vil trække sig fra posten som Venstres formand på valgaftenen, men positioneringen mellem kronprinserne Kristian Jensen og Søren Pind er allerede godt i gang. Mærkesag, vist i Politiken: Familien Danmarks økonomi. Venstre har derudover slået på vækst, reformer og en stabil økonomi, hvor skattestoppet fortsætter. Fokus på bedre behandling på sygehusene, en mere kreativ folkeskole og bedre integration. Mål: Det overordnede mål har været at genvinde regeringsmagten. Derudover vil Venstre gerne nå et resultat over 25 procent af stemmerne.

S:Helle Thorning-Schmidt

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her