Håbefuld Pia K.: Jeg har en god fornemmelse

Veteran. Pia Kjærsgaard er på valg på 12. gang.
Veteran. Pia Kjærsgaard er på valg på 12. gang.
Lyt til artiklen

Pia Kjærsgaard er rolig i maven, selvom der kun er få timer til valgstederne lukker.

Det fortæller Dansk Folkepartis leder, der i dag er på stemmesedlen for 12 gang.

Til gengæld er hun yderst fåmælt omkring, hvordan en kommende Venstre-ledet regering kommer til at se ud, hvis blå blok skulle overraske i aften.

Hvis Løkke genvinder magten, hvem sidder han så i regering med?

»Det ved jeg ikke noget om før i aften«, siger Pia Kjærsgaard til politiken.dk.

STADIG I TVIVL?

Hvad vil din anbefaling være?

»Vi peger på Lars Løkke Rasmussen som statsminister«.

Slet ingen holdning
Anbefaler du, at de konservative er med i regeringen?

»Det har jeg slet ingen holdning til før i aften«.

Hvis du kunne vælge mellem selv at være i regering og de konservative i regering?

»Det har jeg ikke nogen holdning til«.

Sådan er partiledernes kampform på valgdagen

Helt ærligt: Tror du inderst inde på det?

»Altså ... Jeg har faktisk en meget god fornemmelse indadtil, men jeg siger det ikke udadtil. Nu siger jeg det godt nok. Men jeg har det meget afslappet. Jeg går ikke rundt og bider negle«.

Der er vist ikke registreret en eneste meningsmåling i månedsvis, hvor blå blok har været foran?

»Det eneste, man kan forholde sig til, er, at der ved dette valg er ufattelig mange tvivlere. Og det er dem, der afgør sagen. Man kunne godt forestille sig, at folk tænker: 'Jeg ved, hvad jeg har, men ikke, hvad jeg får' - i en tid med økonomisk krise«.

Tager det med oprejst pande

Men vil du ikke erkende, at det at dømme efter tallene ser sort ud?

»Jamen, jo jo jo. Men det har jeg mødt så mange gange i forhold til Dansk Folkeparti. Jeg lover, at uanset, hvordan resultatet ser ud, tager jeg det med oprejst pande. Jeg har prøvet så meget efterhånden«.

»Jeg håber det bedste og tror det bedste. Men går det anderledes, så er det det«.

Hånden på hjertet: Hvad er dit succeskriterium for Dansk Folkeparti?

»Det har jeg ikke noget af. Det har jeg aldrig udtalt mig om. Aldrig nogensinde«.

FACEBOOK:

Jesper Vangkilde

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her