Danmarks kommende statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), havde givet sig selv mundkurv på, da hun for kort tid siden mødte en skare af journalister på gangen foran sit kontor på Christiansborg.
Der var ikke mange kommentarer til de regeringsforhandlinger, der siden valget har fundet sted mellem Socialdemokraterne, SF og de radikale på hotellet Crown Plaza på Amager.




























