Den kommende børne- og ungeminister, Christine Antorini (S), erkender, at det ikke bliver til noget med den højtprofilerede to-lærer-ordning, som Socialdemokraterne og SF gik til valg på at gennemføre i folkeskolen.
»Der bliver åbnet for, at der kan laves forsøg. Men vi ved jo godt, at det er en ret skrabet økonomi, vi overtager fra den tidligere regering«, siger Christine Antorini til DR Update.




























