Mens finansmarkederne og EU’s borgere holder vejret, inden EU’s regeringschefer igen samles onsdag, er enkelte dele af en ny løsning på eurokrisen sluppet ud.
Det internationale nyhedsbureau AP er kommet i besiddelse af et arbejdsdokument, der viser, at de 17 lande i eurozonen vil styrke den eksisterende redningsfond, EFSF, der allerede nu har fået tilført omkring 600 milliarder dollar fra eurolandene (omkring 3.280 milliarder kroner).




























