Det skal være slut med, at børn på 14 år risikere en fængselsstraf for kriminalitet. Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som inden jul vil fremsætte forslag om at hæve den kriminelle lavalder til 15 år igen.
»Vi skal ikke acceptere, at normløshed hos nogle unge bliver til lovløshed. Det skal vi sætte hårdt ind over for. Men der er absolut intet, der tyder på, at sænkning af den kriminelle lavalder fører til mindre kriminalitet blandt børn og unge«, siger Helle Thorning-Schmidt.




























