Den kringlede historie om et famøst cafebesøg i Køge – som tilsyneladende har ruineret Henrik Sass Larsens politiske karriere – tager nu en ny drejning.
Ifølge den redegørelse af sagen, som Henrik Sass Larsen i dag har offentliggjort, blev han af myndighederne (formentlig Politiets Efterretningstjeneste) gjort opmærksom på, at den tidligere socialdemokratiske lokalformand Tommy Kamp ringede til den voldsdømte Bandidos-rocker Torben Ohlsen-Jensen, mens Sass og Kamp sad på Hugo's Vinkælder i Køge.




























