Kommuner og energiselskaber skal betale for Danmarks kickstart

UTILDFREDS: Formanden for Kommunes Landsforening, Jan Trøjborg (S) (tv), så gerne, at hans medlemmer havde fået flere penge på finansloven.
UTILDFREDS: Formanden for Kommunes Landsforening, Jan Trøjborg (S) (tv), så gerne, at hans medlemmer havde fået flere penge på finansloven.
Lyt til artiklen

Hvis der et sted i landet sad en spændt borgmester og ventede på, hvilke nye projekter han kunne sætte i værk som følge af regeringens vækstpakke – kickstarten – så blev han skuffet. For de fem milliarder kroner, der er afsat til at sætte gang i investeringer i nedslidte skoler, daginstitutioner og andre kommunale bygninger, er allerede afsat. Af kommunerne selv. »Der er ikke noget nyt i det. Det er det, kommunerne allerede har budgetteret med«, siger formanden for Kommunernes Landsforening, Jan Trøjborg (S). »Vi finansierer det selv. Vi låner selv til det, og vi bruger selv af vores midler til det«, tilføjer han. Ingen nye penge Når kommunerne i deres netop vedtagne budgetter har kunnet skrue op for byggeriet, skyldes det dels, at de har sparet på den almindelige drift, samt at den tidligere regering gav adgang til, at kommunerne kunne låne yderlige 1,7 milliarder kroner. Det er den låneadgang, som den nye regering bekræfter, og det er imponerer ikke Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby.

FAKTA Finansloven i hovedtræk

»De mange kommuner og borgere, der havde regnet med, at når der kom en rød regering, ville en pengetransport dagen efter forlade Nationalbanken, de må jo sidde rimelig skuffede tilbage«, siger hun.

Kommunerne have håbet på mere
Jan Trøjborg lægger ikke skjul på, at man nok havde håbet på mere, end hvad VK-regeringen kunne præstere.

»Der er nok nogen, der havde håbet, at der ville komme yderligere muligheder for fremrykning. Det tror jeg der er rigtig mange, der havde håbet på«, siger Jan Trøjborg, der understreger, at kommunerne har flere projekter klar, hvis regeringen har pengene.

Venstre: Regering sender »overraskende store« regninger til danskerne Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, siger: »Der er ikke nye penge. Det er pointen med kickstarten – der er tale om eksisterende projekter, der rykkes frem. Det er tiltag, der skaffer job ude i kommunerne«. Men det er jo ikke fremrykkede projekter, når de blev vedtaget på kommunernes budgetter i oktober for at blive sat i gang i 2012? »Det er klart, at hvis de har besluttet nogle projekter i oktober, så kan man ikke tale ret meget om fremrykkede projekter. Men det er heller ikke mit indtryk«, siger John Dyrby Paulsen. Grøn regning sendes videre Det kommunale område står ikke alene. Også på det grønne område sender regeringen kickstartregningen videre. Her vil man bruge 6,7 milliarder kroner, og heller ikke her kommer pengene fra statskassen, men derimod fra landets energiselskaber. Det sker, når klimaminister Martin Lidegaard (R) midt i november vil indkalde til forhandlinger om en ny flerårig energiaftale. Men klimainvesteringer indgår allerede nu i regeringens kickstart, hvoraf den kommende energiaftale altså tegner sig for 6,7 milliarder.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her