Det konservative parti står med et så diffust og uklart politisk projekt, at partiet er nødt til at finde tilbage til sin inderste sjæl og starte fortællingen på ny, om hvorfor i alverden borgerligt sindede danskere skal finde sig selv hjemme hos det grønne C. Så hård er bedømmelsen fra en række kilder i det tidligere regeringsparti, som Politiken har talt med. Og partiformand Lars Barfoed (K) erklærer sig enig i, at udfordringen er stor.
LÆS ARTIKEL Konservative tordner mod spærregrænsen
»Det skal være sådan, at folk i almindelighed kan sige en to-tre ting, som konservative står for. Den klarhed om vores grundholdning mener jeg ikke, der er i dag«, siger Lars Barfoed.
»Vi fik en lussing ved valget. En af de fejl, der er begået, hænger sammen med, at når man sidder i regering så længe, som vi har gjort det, så er den konservative profil blevet udvandet. En anden årsag til vores tilbagegang har været personsagerne«, siger erhvervs- og skatteordfører Mike Legarth.
Megafonmåling: Utydelig K-profil
Den selvkritiske beskrivelse støttes af en måling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV 2. Her er vælgerne blevet spurgt, om de mener, at de konservatives profil »adskiller sig tydeligt fra de øvrige borgerlige partier Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti«.
Det mener 27 procent af vælgerne, at den gør. Men 26 procent kan hverken svare ja eller nej. Og de fleste, 39 procent, mener ikke, at de konservatives profil er tydelig i forhold til de borgerlige konkurrenter.
»Vores profil er ikke klar nok i forhold til de andre partier. Det er det, vi nu skal arbejde på. Vi skal grave ud omkring rødderne, så man kan se de grundlæggende konservative værdier meget tydeligt. Vælgerne skal se principperne bedre, også i de daglige politiske meldinger. Jeg taler ikke om, at vi skal lave om på vores politik. Jeg taler om at få trukket vores kerneværdier tydeligere frem«, siger Lars Barfoed.
Ti års regeringsdeltagelse sled de konservative ned fra 9,1 procent ved valget i 2001 til 4,9 procent i september. I den konservative ledelse er der en klar erkendelse af, at forskellene på partiet og Venstre i regeringstiden ikke har været tydelige nok for vælgerne.
Striben af personsager
Dertil kommer en række personsager, der har kostet vælgere. Og så har tre formænd inden for fire år heller ikke styrket billedet af et solidt og stabilt parti.
Og da Lars Barfoed i valgkampens begyndelse forsøgte at sætte en slutspurt ind med en alliance med de radikale om bredt samarbejde i Folketinget, ja, så udviklede det sats sig heller ikke til nogen vindersag for partiet.
Nedturen er fortsat efter valget, og i denne uge blev det hidtidige lavpunkt så nået i Megafon, der værdisatte partiet til en vælgeropbakning på bare 3,3 procent.
Lars Barfoed, der blev formand i januar 2011, annoncerede tidligt, at han ønskede en strategiproces om, hvordan partiet kunne blive styrket. Men på grund af det dengang snarlige valg valgte han at vente med at sætte arbejdet i gang.
LÆS ARTIKELKonservative angriber Lars Løkke om skattelettelser »Nu har vi haft valget, og nu er det endnu mere tydeligt, at vi har behov for grundigt at drøfte, hvordan vi arbejder, og hvad vores politiske fokus skal være. Det arbejde sætter vi i gang«, siger Lars Barfoed. På et møde fredag og lørdag i denne uge blev partiets hovedbestyrelse orienteret om processerne, der både kører struktureret frem mod et nyt partiprogram i 2012 og i mere uformelle kredse, særligt omkring yngre konservative, hvor visioner og prioriteringer af konservative grundprincipper bliver diskuteret. Ikke truet af Venstre
