Massive rygter om, at Venstres Troels Lund Poulsen skulle være presset af partiledelsen til at søge orlov, får ikke Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), til at udfritte hovedpersonen om hans begrundelser for orloven.
Det på trods af at Lykketoft understreger, at det er vigtigt, at en orlovsansøgning er helt frivillig og ikke er konsekvens af et pres.




























