Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ønsker ikke at kommentere Ekstra Bladets nye oplysninger om, at det var tidligere forsvarsminister Søren Gades (V) spindoktor, Jacob Winther, som lækkede oplysninger om Jægerkorpsets udsendelse til Irak i 2007.
»Der kører nu en politiundersøgelse af den sag igen, og derfor vil jeg ikke blande mig i sagen«, siger Helle Thorning-Schmidt på sit ugentlige pressemøde.



























