På tredje måned er statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fuldstændig tavs om Henrik Sass Larsens (S) manglende sikkerhedsgodkendelse.
Tavsheden er til trods for, at oppositionspartierne stædigt bliver ved med at spørge ind til den tidligere politiske ordførers pludselige exit fra Socialdemokraternes partitop. Også i dag, hvor Venstre havde kaldt både statsministeren og justitsminister Morten Bødskov (S) i samråd om emnet.




























