De danske ministre, som i dag overtager ledelsen af EU’s ministerråd, har gjort det til et selvstændigt mål at styre uden om den langsommelige demokratiske proces i Europaparlamentet. I stedet vil europaminister Nicolai Wammen mødes med Europaparlamentets ordførere og andre nøglepersoner for at indgå uformelle forlig bag lukkede døre, som derefter skal stemmes igennem, uden at de menige parlamentarikere får mulighed for at stille ændringsforslag.
LÆS OGSÅ Nu har Danmark formandskabet i EU
Nicolai Wammen erkender, at der er betydelig modstand i parlamentet, som værner om de åbne og demokratiske beslutningsgange: »Det skal man have forståelse for. Men den økonomiske krise gør det nødvendigt, at EU nu viser handlekraft og hurtigt gennemfører de forslag, som kan øge væksten og skabe flere arbejdspladser«.




























