De Konservative vil ikke være med til at flytte et eneste komma i den aftale om beskatning af Nordsøolien, som VK-regeringen indgik i 2003 med A.P. Møller-Mærsk med støtte fra DF og de radikale.
Erhvervsordfører og skatteordfører for De Konservative Brian Mikkelsen kalder det både 'amoralsk' og 'bekymrende', at regeringen vil gennemføre et serviceeftersyn af de økonomiske rammevilkår, der er for olie- og gasproduktion i Danmark - og herunder Nordsøaftalen.




























